Hans Gerner Christiansen


Hans har lige siden han var barn være fascineret af jernbanen, hvilket måske nok også skyldtes, at familien efter farens død, flyttede til Ulbølle, tæt på Svendborg - Faarborg banen. På et tidspunkt begyndte han at eksperimentere med faderens fotografiapparat og blev grebet af dette. Det var selvfølgelig primært jernbanebilleder Hans syntes var det mest spændende. Da han efter endt skolegang kom i lære i en boghandel, der også solgte fotoudstyr, kunne Hans hjælpe kunderne, hvis der var problemer. I fritiden cyklede Hans rundt på Sydfyn og senere, da der blev råd til en knallert, helt til Assens, hvor bl.a. de små tog på sukkerfabrikkens store smalspornet fascinerede ham. Da knallerten blev afløst af en bil, øgede det aktionsradius betragteligt. Nu kunne hele Skandinavien uden problemer nås og sammen med Arne Kirkeby og Ole Winter Lauersen fra Odense, har de 3 venner været på mange gode jernbaneferier sammen. Det blev bl.a. til bogen "Små tog på spinkle skinner" fra 1972, med en lang række pragtfulde billeder der "oser" af nostalgi fra en verden, der ikke er mere.

 

I 1966 lukkede OKMJ og Hans syntes det var synd at damplokomotivet OKMJ Nr. 14 skulle hugges op, et flot lokomotiv, som han ofte havde fotograferet. Han besluttede derfor at købe lokomotivet og fik det kørt til Maribo, hvor det stod frem til 1972, hvor det kom til Helsingør Jernbaneklub der senere skiftede navn til Nordsjællands Jernbaneklub / Nordsjællands Veterantog. Hans købte også en skinnebus og et damplokomotiv, der begge kom i drift på Mariager - Handest veteranjernbane. Så man kan sige, at Hans er en fuld blods jernbane entusiast.

 

Hans har i hele sin karriere udelukkende taget billeder på film og har en samling på ca. 28.000 der lidt efter lidt vil blive tilgængelige på Banebasens hjemmeside.


Stamdata for Hans Gerner Christiansen

Fotograf født Odense, 1937
Billeder fra: Hans Gerner ChristiansenAntal registrerede billeder på Banebasen 2086, hvor der en følgende tilgængelige på Banebasen 2086

Hans Gerner Christiansen i samtale med Rolf Brems til en artikel i DJK
Hans Gerner Christiansen i samtale med Rolf Brems til en artikel i DJK's medlemsblad M1/2024
Fotograf: Peer Ryager Jakobsen - Dato: 2024