Herman G Hesselink

Forord ved Niels Peder Pedersen

Herman boede i sine første år tæt op ad jernbanen og hans store interesse blev tog og jernbaner – særligt damplokomotiver og signaler. Deres forældre var bekymrede over den mærkelige hobby og frygtede, at deres drenge ikke ville blive til noget.
Én af hans legekammerater havde det ligesådan og de udviklede et venskab, der varede i over 60 år, hvor de ofte rejste rundt sammen og fotograferede jernbaner.
Efter skoletiden var der arbejdsløshed, så Herman måtte tage tilfældige job indtil han i 1927 blev lokomotivfyrbøderaspirant og han var lykkelig, hans store drøm var jo at blive lokomotivfører.
Derfor var skuffelsen stor i 1929, hvor en helbredsundersøgelse afslørede øjenproblemer så han ikke kunne blive lokomotivfører.
Derefter blev han værktøjsmager og kom rundt i praktik på gasværk, i jernstøberi og som maskinmand på indenrigsdampskibe, som han også interesserede sig for. I 1935 – 38 var han på lokomotiv-og vognfabriken Werkspoor
I 1938 – 45 var han lønkalkulator på vognfabrik Allan og da man havde opdaget, at han var den fødte leder, blev han i 1945 – 50 trafikinspektør ved tram/busselskabet EDS, hvor han blev en meget afholdt chef. . 
Med stor dygtighed forestod han overgangen fra dampsporvej til busselskab. Han var driftleder 1950 – 54 hvor han blev direktør for et stort busselskab NWH
Med sit meget omgængelige væsen blev han også her en respekteret og populær chef og ved pensioneringen som 65-årig i 1973 kom også Dronningen med en erkendtlighed.
Samtidig giftede han sig med sin sekretær, idet hans første kone døde under en togrejse i 1965
Han fortsatte med at rejse, altid med fotoapparat og notesblok, men hvornår han begyndte at fotografere står hen i det uvisse- måske omkring 1926 -27, 
men allerede i 1928 købte han og hans gode ven Hein Nieweg " endnu engang " et tidageskort til DSB og de havde en interessant tur, der desværre ikke er beskrevet i hans erindringer. 
Dog nævnes problemer med tolderne i Leer og Flensborg fordi han havde over tyve ruller 65x110 mm film med, da han ikke var sikker på at kunne få tilsvarende i Danmark – og så for at fotografere tog – det havde tolderne svært ved at forstå.
Efter pensioneringen skrev Herman 18 bøger med en masse af hans billeder i og et utal af artikler til tidsskrifter i ind- og udland. Han beherskede Engelsk, Tysk, Fransk og Norsk. Norsk brugte han som universalsprog i Skandinavien.
Som 90-årig tog han på aftenskole PC-kursus og fik diplom, men kort tid efter begyndte øjnene at svigte og det gik ham på selvom han ellers altid var glad, positiv, venlig og altid aktiv .
I stedet for at skrive dikterede han så til båndoptager og fruen skrev det så ned.
Som 95årig sov han stille ind i sin yndlingsstol og ved begravelsen, da kisten blev båret ud, skete det til lyden af én af hans egne båndoptagelser af et igangsættende damplokomotiv. Gravstenen er da også smykket med et damplokomotiv.

Billederne:
Samlingen består af :
204 stk. s/h  i størrelse det format som er beskrevet ovenfor.
21 stk. glasplader
Billederne er optaget under flere besøg i perioden 1937-1964.

Motiverne:
Der er et fint udvalg af motiver fra stats-og privatbanerne. Desuden en del billeder af signaler.

Samlingen:
Den danske del af samlingen blev i 1991 overdraget til Hans Gerner Christiansen og igen i 2019 til Nordsjællands Jernbaneklub som har digitaliseret samlingen og opbevarer originalmaterialet.