Peer Thomassen


Siden midten af 1950'erne viede Peer Olav Thomassen størsteparten af sit liv til jernbaneinteressen. Han var blandt initiativtagerne til dannelsen af Dansk Jernbane-Klub i 1961, og han fungerede i mange år som foreningens sekretær. Dannelsen af DJK medførte, at der efterhånden for alvor begyndte at udkomme jernbanelitteratur her­hjemme, og fra første færd var Peer Thomassen en aktiv forfatter. Han skrev - til dels sammen med andre - over 50 jernbanehistoriske bøger; fortrinsvis i form af privatbane- monografier og alle præget af Peer Thomassens fornøjeligt letlæste pen.

 

I Peer Thomassens frimærkehandel i Hellerup, blev mange håbefulde medlemmer med stor velvilje hjul­pet på vej, og adskillige yngre forfatte­re nød godt af hans store viden og omfattende arkiv.

 

Peer Thomassens jernbanearkiv blev testamentarisk overdraget Det kongelige Bibliotek, men er senere overgået til Danmarks Jernbanemuseum. De billeder som vises på Banebasen er kopier som stammer fra samlinger som indgår i Banebasen.

 

Fra bagsiden af Peers bog: Kystbanen 1897-1972 står der blandt andet:

Jernbanehistorikeren P. Thomassen har en omfattende produktion af bøger om danske privatbaner bag sig, de fleste skrevet i samarbejde med politiadvokat Birger Wilcke. Kystbanen 1897 - 2. august - 1972 er forfatterens hidtil største værk. Det er blevet til efter årelange studier og målbevidst, omhyggelig indsamling af materiale. Meget af det omfattende billedmateriale - for størstepartens vedkommende ikke før offentliggjort - stammer fra forfatterens eget billedarkiv, der rummer 30.000 fotografier af dansk jernbanevæsen og dertil 250.000 billetter.


Stamdata for Peer Thomassen

Fotograf født den 22. november 1920
Fotograf død den 14. maj 1988
Billeder fra: Peer ThomassenAntal registrerede billeder på Banebasen 4, hvor der en følgende tilgængelige på Banebasen 4