Preben Nørgaard
Nekrolog i Bumletoget ved Erik Cletus Petersen
Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om Preben Nørgaards død. Preben var til det sidste "ung" og frisk indtil en meget aggressiv modermærkecancer tog livet af ham, kun 73 år gammel.
Preben har hele sit liv "leget" med tog. Preben fortalte ofte om sine ungdomsture i det nordjyske, hvor han med ganske få penge på lommen rejste rundt på det store net af privatbaner og tog billeder af alt det, der i dag er forsvundet. Da Preben gik på pension, begyndte han at scanne nogle af billederne. Bl.a. fik jeg kopi af hans mange billeder af Den Bornholmske Jernbane, som jeg efter aftale lod gå videre til museet i Nexø. Her var man oven ud lykkelige for de meget fine billeder, som de ikke selv havde. Med Prebens store ordenssans havde han minutiøst fotograferet alt det rullende materiel og alle stationerne.
Preben var uddannet civilingeniør fra maskinretningen. Han var et udpræget ordensmenneske, hvilket gik igen i hans arbejde og påklædning. Aldrig før har jeg truffet et menneske, der kunne gå en hel dag i et snavset værksted uden at blive beskidt - og det var bestemt ikke fordi Preben gik med hænderne i lommen. Snavs bed sig blot ikke fast på ham, hvilket gav ham navnet: "Den pletfri Ingeniør". I Prebens unge år havde han flere opgaver for DSB's centralværksted, hvor han har været med til at konstruere den dobbelte skydebro ved vognværkstedet samt tandhjulslokomotivet i malerkabinen. De sidste år konstruerede han kraner og havde stor beundring for bl.a. nittede jernbanebroer i stål. På hjemmefronten har Preben haft en skildpadde, siden han var 8 år, to søde døtre og 3 dejlige børnebørn, som han ofte snakkede om.
Prebens passion for jernbaner bragte ham til "Jernbanehistorisk Selskab", hvor han traf Hermind, der privat havde købt noget jernbanemateriel i drømmen om at starte sin egen jernbaneklub. I midten af 1970'erne arbejdede Preben på at restaurere GDS C33 / KHB M4, der stod i det fri på Lersøen. Drømmen brast og Preben fulgte med M4 til Nordsjællands Jernbaneklub, hvor han med sin store tekniske viden hurtigt blev en af de tunge brikker i vognafdelingen på Firskovvej. Først var Preben med til at færdiggøre KHB M4. Her blev han rigtig gode venner med bl.a. Svend Rasmussen. Senere gik han i gang med HHB A1, der blev sat til side, da værkstedet på Firskovvej lukkede. Han var også meget aktiv i vedligeholdelsen af vores Triangelmotorvogn LNJ M4 samt den lånte vogn HVJ M5.
Fra Firskovvej flyttede værkstedet i en kort årrække til remisen på Nørrebro Lygten indtil remisen blev revet ned. Her mødte han Ove Christensen. Så gik turen fra 1990 til Græsted, hvor Preben og Ove var med til at opbygge det værksted, som vi har i dag.
Preben blev reglementsprøvet i 1981, og blev Triangel-motorfører i 1990. Da vi efter Nærumbanens jubilæum i år 2000 opgav kørslen med Triangeltoget, tog Preben togførerprøven i 2004.
Preben havde høje kvalitetskrav til de opgaver han påtog sig, og det var kun få der kunne opfylde hans krav. Det betød, at han ofte arbejdede med opgaverne alene, for så blev det som han ville ha´ det. Det betød så også at der ikke var så mange der kendte Preben rigtig godt. De mennesker han satte pris på, knyttede han tætte bånd til. De senere år var det især sammen med Ove Christensen, hvor opgaven var B27. Da Preben gik på pension, begyndte han at komme fast i Græsted som en del af hverdagsholdet omkring vores snedker Henrik. I 2009 deltog han i et tegnsprogskursus, for bedre at kunne snakke med Henrik, når de arbejder på vognene.
Da Prebens humør i 1994 ikke var i top, blev han af en bekendt foreslået at tage på en rejse med Rail Tours til Indien. Det blev Prebens første rejse udenfor Europa. Preben blev så begejstret for turen, at han nåede i alt 16 rejser med John Poulsen & Co.
Personligt kan jeg takke Preben for mange dejlige ferieoplevelser, da Preben i 1996 opfordrede mig til at tage med på en eventyrrejse til Sydkina og Vietnam med "hans" rejsebureau. Det blev begyndelsen på mange fantastiske rejser over alt i verden - selvfølgelig med tog, hvor Preben og jeg altid delte dobbeltværelse. Nok en af de bedste ferier med Preben var i august 2006, hvor vi to rejste til Østrig, som han holdt så meget af. Han manglede en rejsekammerat og jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja. Vores sidste dejlige tur sammen var i november 2013, hvor vi var med rejsevennerne fra Rail Tours på Madagaskar. En pragtfuld tur der kombinerede togrejse med tropiske naturoplevelser.
Det var Prebens drøm igennem mange år atter at komme i gang med HHB A1, og han havde sin bestemte opfattelse af hvordan opgaven skulle gribes an. En drøm han desværre ikke nåede at få opfyldt.
